Info

The Road To Gävle

Udgivet 30 November 2009
Indspillet i Electric Lady, Lundgaard og Aabyroad Studios, 2009
Produceret sammen med Dennis Ahlgren

Notater

I slutningen af sidste år blev jeg spurgt, om jeg ville skrive alt musikken til en dansk spillefilm skrevet og instrueret af Nikolaj Steen.
Oldboys, hedder filmen, der har premiere i de danske biografer d. 25. december med Robert Hansen og Kristian Halken i hovedrollerne.

Jeg brugte det meste af mine tre måneder i Los Angeles og New York først på året på at arbejde på musikken – en kæmpe mundfuld, der ledte mig ind i nogle musikalske kroge, jeg ikke havde besøgt før med et stort stryger-arrangement til en begravelses-scene som den velnok største udfordring.

I marts, hvor jeg turnerede i USA med min trio: co-producer siden tidernes morgen, Dennis Ahlgren, og min musikalske følgesvend gennem det sidste år, islandske Helgi Jonsson.
I et 5-dage hul i turneen tog vi i det legendariske Electric Lady-studie i New York, kendt for Jimi Hendrix’ Electric Ladyland-album, og indspillede en stor del af det, man nu hører i filmen.

Men efter at have afleveret musikken til filmen først på sommeren, kunne jeg ikke dy mig for at skrive videre. Mange af de instrumentale musik-stykker, der skulle bruges i filmen, var i mit hoved tænkt som hele sange med fulde tekster, så jeg arbejdede videre, skrev sangene færdige, skrev nyt og gik tilbage i studiet og færdiggjorde den plade, man nu kan høre.