Jeg sidder i bilen på vej hjem fra koncerten på Portalen i Greve. Sikke en aften!
1400 glade publikummer i Portalens ny-renoverede sal, der fungerede perfekt til denne tour. Jeg har lidt skullet finde mig selv i forhold til lyden på scenen ved disse mere rockede koncerter, og i aften sad det endelig, hvor det skulle. Vi har jo en helt anden lyd på scenen end folk i salen, og det er en videnskab i sig selv at få det justeret, så man kan fornemme sig selv og høre hvad de andre spiller, men endnu vigtigere mærke publikum og rummet og festen. Det kunne jeg i aften…
Småting, der adskilte sig fra andre aftener, var ømme arme efter hardcore sofa-flytning i går og en øresnegl, der konstant sad fast i min guitar-rem, så jeg flere gange måtte have hjælp til at komme fri. Åndssvagt. Men ellers var der ikke de store hiccups.
Hver aften er der som regel nogle småting. Oftest lægger publikum selvfølgelig ikke mærke til noget… Det gjorde de dog, da jeg måtte løbe af scenen midt i koncerten i Randers i sidste uge. Mange har siden spurgt hvad der skete, men det må forblive min lille hemmelighed :) Det var ikke noget alvorligt, kan jeg forsikre om. Drengene ville ikke indrømme det, men de var helt sikkert nervøse, da de så mig forsvinde ned af scenen – både fordi jeg skred midt i et C-stykke, der var elendigt at improvisere videre over, men ikke mindst fordi det aldrig er sket før, og de er vant til, at jeg er steady as a rock. Men hey – de havde godt af et lille skud action!
Vi har virkelig nydt koncerterne indtil nu, og det er fantastisk at være ude på de større spillesteder med en større produktion og mærke, at vi kan løfte opgaven!
Alt for nu – bilen er ved at være hjemme. Roskilde i morgen.